Tour de Europa

Tour de EuropaTour de Europa

Dagbøger, billeder og video kommer her

d. 14.  januar
Hey alle sammen!

Til at starte på må jeg nok hellere lige fortælle at det er mig, Gry, som sidder og skriver lige nu. Jeg vil løbende opdatere om vores tur rundt i Europa.

Så landede vi i Amsterdam efter en ret så lang køretur, ned gennem Tyskland og Holland. Det har faktisk været super hyggeligt – jeg har i hvert fald ikke hørt nogen klager, og tiden går da også rimelig hurtigt.

De fleste var tidligt oppe mandag – kl. 04:30!! – fordi toget gik fra Aalborg kl. 07:18. Selv var jeg den heldige, som først skulle op 07:00. Omkring klokken tolv stod vi i Padborg, hvor vores biler var klar. Vi satte kursen mod Amsterdam, men der blev også tid til et stop ved grænsebutikkerne. Vi skulle da helt sikkert liiiige fylde tasken med lidt guf til turen.

I dag skal vi på hash-museum og ind for at få en bid frokost, inden vi sætter kursen mod Wien, hvor vi formentlig ender på tirsdag.
Det var alt for i dag / Hilsen Europa holdet

D. 15. januar
Halløj igen folkens

Europa 2013Vi har kørt hele dagen i dag. Det er faktisk rigtig hyggeligt og alle hygger sig i bilen. Vi har det mega sjovt, og i dag fik de andre sig så et billigt grin over at jeg snakkede i søvne.. åbenbart ville jeg have fat i noget maling.
Som jeg skrev i sidste indlæg, var vi på hash-museum, og det var super spændende! Der var en masse billeder, bøger, en masse forskellige eksempler på, hvad hash kan bruges til af medicin. Der var også rigtige hash-planter, som de selv dyrkede.
Rundt i gaderne kunne man også tydeligt lugte, når nogle havde røget hash, så det var virkelig en speciel opleves at opleve Amsterdam og se, hvordan de bor der.
Nu sidder vi på et vandrehjem et sted i Tyskland, og i morgen tidlig tager vi af sted til Wien, hvor vi bliver til søndag. Hold op vi glæder os!
Hyg jer derude alle sammen / Hilsen Europa holdet

D. 16. januar
Hellow folkens!
Turen er gået vildt stærkt, og vi er allerede i Wien! Det er vildt hyggeligt og vi tøser hygger os på vores værelse. Det er vildt lækket og vi skal være her helt til fredag morgen, hvor turen går videre mod Prag.

Vi har alle lige pakket ud og lige om lidt skal vi ud at spise. Det bliver lækkert med en bid mad.
Der er ikke så meget at fortælle om dagen i dag udover, at vi har kørt og kørt og så kørt lidt mere. Eller faktisk har vi været et kort smut forbi Hitlers fødeby. Den var ikke så stor og det lignede de fleste andre byer.
Nå, vi skal af sted nu, så jeg ville smutte / Hilsen Europa holdet.

En spændende tur på AIS
Hejsa Folkens
Så har vi endelig haft en dag, hvor vi ikke skulle køre. Det har da egentlig været skønt. Det virker til, at alle har haft det godt med det, og vi har alle sammen haft en hyggelig dag.

Europa 2013Vi var alle sammen på AIS, som er en international skole i Wien, hvor vi var rundt og se skolen. Den var super flot og alle var faktisk meget interesserede i rundvisningen. Vores rundviser Bente, som var dansker, viste os rundt og fortalte om, hvordan systemet er på skolen. Faktisk holdt alle deres opmærksomhed rette mod hende, når hun fortalte.

Derefter snakkede vi med 6 elever, som går eller havde gået på skolen. Vi skulle selvfølgelig snakke engelsk, da det var en international skole. Det virkede til, at det gik godt med at forstå hinanden. Eleverne var super søde og meget åbne og venlige overfor os unge. De var alle 15-18 år gamle, så alderen var forholdsvis jævnbyrdig.


Vi RE elever fik en masse ud af at snakke med de internationale elever, og vi lærte om et helt andet form for skolesystem. Jeg er overbevist om, at vi alle sammen havde det super hyggeligt, for det er hvad de andre har fortalt mig.


Senere var vi delt op i grupper, hvor vi var ude at finde street-art rundt om i byen. Det var en slags lille konkurrence mellem os om at finde de bedste billeder, og min gruppe vandt  – Wuuuhu!  Men faktisk er der meget flot street-art rundt om i Wien.

I morgen skal vi ud at se nogle forskellige af de ting, som nu engang skal ses, når man er i Wien. Det skal nok blive spændende, og i morgen ligger jeg en masse billeder ud fra de sidste dag. 

Hyg jer alle sammen.
– Gry

D. 17. januar
Hej igen
Så er sidste dag i Wien ved at være gået, og det har været en lang dag, må jeg indrømme.

Vi har været ud at gå det meste af formiddagen, hvor vi har set nogle af de forskellige ting som man nu engang skal se, når man er i Wien.
Europa 2013Først var vi en tur fordi et hus, som er meget specielt designet, hvor kunstneren har forsøgt at få så få lige/rette linjer med i designet som muligt. Det var virkelig flot og virkelig anderledes i forhold til alt andet i byen. Faktisk var det rigtig flot og meget specielt. Vores lærer fortalte at bygningen er, hvad rundetårnet er for os danskere.

Derefter gik vi videre tilbage til centrum, hvor vi var inde at se en kæmpe stor kirke. Den var helt vildt flot! Alle så ud til at være betaget af den, og vi brugte et stykke tid på at kigge derinde. Der var mulighed for at tænde et lys og bede en bøn derinde, hvilket jeg besluttede mig for at gøre.

Efter at have været derinde var alle ved at være godt forfrosne – det skal lige siges at der er faldet 30 cm sne hernede. Men inden vi fik fri skulle vi hurtigt forbi en flot bygning, som jeg ikke husker navnet på lige nu.

Endelig fik vi fri, hvilket de fleste havde glædet sig lidt til, og vi splittede os op. Først da klokken var halv syv skulle vi mødes, da vi skulle ud at spise sammen. Det var super hyggeligt, manden var god og alle hyggede sig.

Europa 2013Nu har vi så pakket det værste, og i morgen formiddag sætter vi så kursen mod Prag.
Godnat folkens / Gry

Mere update 🙂
I dag har vi også set Street Art. Men dagen har også budt på andre ting. For eksempel har vi set Hundertwasser haus og den kulturhistoriske midtby….og en helt MASSE sne! Tjek vores billeder ud fra dagen i dag.
Hilsen Europa holdet

Europa 2013

Hej igen
I dag er sidste dag i Prag, og i morgen formiddag går turen til Hamborg, som er vores sidste destination inden vi vender snuden tilbage til Ranum.

Europa 2013Dagen i dag har været lang, men også fuld af en masse fede oplevelser og lidt shopping- især pigerne, men da også nogle af drengene.

I morges, efter vi havde spist, tog vi af sted til ”Det Gule Marked”, som er en form for bazar, der ligger her i Prag. Der var en masse forskelligt, såsom tøj (ofte kopiere af mærkevarer), smykker, parfumer, elektronik og en masse andet forskelligt. Mange af de handlende var yderst påtrængende, men til gengæld var de også virkelig nemme at prutte om prisen med. Derfor kunne man gøre sig en god handel, hvis man er tilfreds med en billig udgave af div. mærker.

Da vi var færdige der, tog vi videre til ”Old Town Square”. ”Old Town Square” er en gammel bydel af Prag, hvor der liggere en masse souvenirbutikker, men også en masse andre butikker, hvor prisen faktisk også er okay. Selv fik jeg købt noget forskelligt til min familie og et par nye sko.
Sidst på eftermiddagen mødtes vi alle sammen, og tog over for at se Karlsbroen og Prags slot, som er det største middelalderslot i hele verden. Hold op hvor var det flot.  Prag er en ufattelig smuk by om aftenen, hvor alle de gamle bygninger er oplyst. Det var et rigtig flot syn.
Til aften tog vi alle ind og spiste sammen på en hyggelig restaurant. Der var delte meninger omkring maden alt afhængig af, hvad det var man havde bestilt. Der var god musik og alle hyggede sig.

Efter aftensmaden fik vi fri, og langt de fleste er nu tilbage på hotellet, for vi har travet en del rundt i dag.

Så tager vi et kort smut forbi Hamborg i morgen. Jeg tror også de fleste er begyndt at savne deres egne senge, og de der har kæreste på, savner da vist også dem en del.
Hyg jer alle sammen

Update fra Tour de Europa
Halløj alle sammen
Så er vi nået til vores sidste destination her i Hamborg. Dagen i dag har været rigtig lang, og de fleste glæder sig meget til at komme tilbage til Danmark igen, deriblandt mig selv.

Vi har kørt langt det meste af dagen, og var først i Hamborg kl. 15:00. Der tjekkede vi ind på hotellet.

Kort efter gik vi alle samlet mod Reeperbahn Straβe. Denne gade minder meget om Jomfru Ane Gade i Aalborg, men dog længere og med en del flere forskellige klubber. Der var faktisk super flot, og man kunne fornemme, at der om natten var gang i den.

Reeperbahn Straβe ligger i et område af Hamborg, der hedder St. Pauli. Det er et mere alternativt område af Hamborg, hvor vi skulle spise.
Den restaurant, nogle venner og jeg var inde på, var faktisk utrolig flot og lignede de italienske restauranter, man tit ser i film med rød- og hvidternet dug. Også her var maden dejlig og til en god pris.
Da vi mødtes kl. 19:00, var det tydeligt at de fleste bare gerne ville tilbage på hotellet. Derfor tog vi en U-bahn tilbage.
Nu sidder jeg så i lobbyen og skriver, inden vi skal op på værelserne kl. 22:00. Jeg er godt smadret og kan ikke vente med at se en seng igen.
Så hyg jer folkens! Vi er i Danmark i morgen!

 

{igallery id=8207|cid=239|pid=1|type=category|children=0|showmenu=0|tags=|limit=0}

  


 

Euro-roadtrip
Kender du det det, at du har smagt en god bøf, der var så god, at det muuuligvis er den bedste du nogensinde har smagt? MEN, du er ikke sikker, fordi du kan ikke sammenligne den med andre bøffer du har smagt.

Sådan mener vi, “the caravan-kings”, at de fleste generelt har det med storbyer.

Derfor giver dig nu muligheden for, på én og samme tur, at opleve 5 af Europas storbyer, og dermed få det bedste grundlag for at sammenligne disse fede, men meget forskellige storbyer:

Tour de Europa med Ranum EfterskoleAmsterdam – Gammel by (1275), frisind, problematik ift. geografiske placering.

Frankfurt – skyline, en af verdens vigtigste finansbyer, den europæiske centralbank.

Nürnberg – virksomhedsbesøg hos Adidaskoncernen

Wien – historisk-kulturelle bygninger og pladser, besøg på den internationale skole, evt. besøg på alm. østrigsk skole.

Prag – Øst/Vest før 1989, opdelingen af tjekkoslovakiet i 1992.

Hamborg – Storbyens kulturelle forskelle, Reberbahn, Europas største industrihavn.

Tour de Europa med Ranum EfterskoleAlt dette er meget fint. Men hvad er det værd, uden nærhed, fællesskab og dialog? Derfor skal vi på roadtrip i autocampere, da det tilgodeser ovenstående, og giver os mulighed for impulsive beslutninger på vejen rundt i Europa.

Venlig hilsen “The Caravan-Kings”
– Anders og Kristian

 


Økonomi: Der er som udgangspunkt ikke egenbetaling på Europarejsen, men afhængig af planen kan det blive op til 1000.– kr. Vi anbefaler ca. 1000,- kr. i lommepenge, da det er let at blive fristet i en storby.

 



da_DKDanish