fbpx
 

Dans Berlin 2012

Dans i Berlin for 1. Profilfags periode

Dans i Berlin

Information om Danseholdets rejse

Kære forældre og elever på Danseholdet
Vi er nu kommet lidt længere med planlægningen af Danseholdets rejse til Berlin. I den forbindelse vil vi give jer lidt flere informationer om turen.

Læs mere i infobrevet under rejseinformation

Rejseinformation

 

 Rejsebilleder fra Dans i Berlin 2012

Dagbøger, rejsebreve og billeder kommer herunder. (Se billederne i bunden af artiklen)

Jeg vågnede i dag med tør mund, men højt humør.  Endelig skulle vi til Berlin. Min ene værelseskammerat, Simone og jeg satte os ind i bussen og faldt strakt i søvn, men da jeg vågnede igen havde jeg fået en sms fra min mor, der bad mig om at sende en besked når jeg var fremme. Jeg lagde mærke til lugten af chips og fik selv lyst til at købe nogen, heldigvis fik vi lov at købe ind ved grænsen. Så skulle der smovses! Efter 11 timer i bus kom vi endelig frem til hotellet i Berlin, og jeg var godt smadret! Vi fik aftensmad, pasta med tomatsovs og salat, inden vi blev delt ind på værelserne ved 20-tiden. Jeg fik et 6 mands værelse. Hotellet ligner mest af alt et gammelt psykiatrisk hospital, men heldigvis er der nogle knaldrøde gardiner og neongule skabe, der hjælper lidt på de triste hvide rum. Resten af tiden brugte mine værelses kammerater aftenen på at gå rundt og tjekke nabolaget ud og hygge snakke på værelset. Kan ikke vente til i morgen!

Har sovet ubeskrivelig godt i nat! Blev vækket af dem fra musik holdet, fordi de skulle tidligt op. Morgenmaden var dejlig usund, hvidt brød med nutella og pølse, juice og kakao. Lækkert. Efter morgenmaden tog jeg en masse billeder af de andre fra efterskolen. Alle danserne skulle mødes nede i lobbyen og så skulle vi bare afsted! Vi kom kun liiiiiiiiiige akkurat til “dieter keller tanzthule” til tiden, og hold da op en fed oplevelse! Vores danselærerinde var rigtig imødekommende og super sjovt – kan ikke huske at jeg har grint så meget til en danseundervisning før. Danselokalet lignede et meget normalt danselokale, selvom der hang nogle farverige cylinderformede rør og vindrueklaser i loftet. Efter 2 timers danselektion fik vi tid til at gå ud og spise frokost. Mine veninder og jeg endte med at spise en sandwich, der smagte okay, og en omgang pommes frites med vanilje-milkshake til.

Da det blev aften tog hele danseholdet metroen til Alexanderplatz og endte midt i oktoberfesten. Der var boder over det hele, og der lugtede af friture, brændte mandler og sved. Min veninde og jeg gik fra bod til bod og fik købt en del til dem derhjemme. Da klokken blev lidt over syv var det tid til og få aftensmad. Min veninde og jeg gad ikke spise det store (da det sted vi havde tænkt os at spise ved, var lukket) bestilte vi lidt junk food, ved en pølsevogn. Deres burger var smadret sammen, brødet var super tørt, og deres pølser var med ekstra kul, men vi var sultne så vi spiste det alligevel. Nu er kl. 22:56 og jeg vil sove. godnat og sov godt
Nanna Bauer Nygaard

Danserne på RE drog til Berlin mandag d. 8. oktober 2012 i selskab med medie, design og musik.
Alle danserne havde sagt farvel til alle de andre Ranumser om fredagen og var nu klar til at tage på weekend over hele landet.                 Klokken 06.00 om morgenen kørte bussen fra Ranum af sted mod Hobro, videre til Århus og til sidst i Kolding, hvor de sidste dansere blev samlet op – også var hele danseholdet spændte og klar til Berlin. Bussen var fyldt op med glade dansere og højt humør. De 12 timer i bus fløj af sted, og klokken 19.00 indtog Ranum Berlin.

På de tre dage vi var i Berlin, oplevede vi en hel masse. Vi havde b.la. dansetimer på danseskolen ”Tanzschule Keller”, som imponerede alle danserne. Det var en fed oplevelse, det var nyt for alle og gjorde kun fællesskabet meget bedre. I Berlin er det også en selvfølge at komme ud at se seværdigheder, og det fik vi det meste af onsdagen til at gå med. Det var overraskende spændende og trods vejret, holdte RE dansere humøret højt. Vi var også inde og se det fantastiske ”Blue Man Show”. Det var en anderledes forestilling, end hvad vi er vant til fra hjemme i Danmark. Under hele opvisningen, blev der ikke sagt ét ord fra performerne. Det hele handlede om, hvordan deres kropsprog var, og det var relevant for især danserne, da vi kunne lære rigtig meget af det; at udtrykke os via. bare dans; uden ord.

Om torsdagen var vi ude og lave flashmobs forskellige steder i Berlin. Det var en kæmpe oplevelse og mange grænser blev rykket. At stille sig op foran så mange mennesker og begynde at danse, var for de fleste en kæmpe udfordring, men det skabte også en fantastisk stemning efter hver flashmob. Vejret var godt, humøret var højt, og det var en helt fantastisk dag, som virkelig styrkede dansernes fællesskab.   

Udover alle de ting vi skulle på turen, fik vi også lidt fritid i Berlin til at udforske den flotte storby og bare nyde tiden med hinanden. Turen derned gjorde vores fællesskab på holdet meget stærkere, og vi har lærte hinanden meget bedre at kende. Det var helt sikkert en tur, der vil huskes og ses tilbage på med et smil på læben.
Af: Nellie Høstrup og Signe Grønnebæk RE 12/13

Danse Essay
Det var lyden af knasende chips og raslende slik poser, der prydede bussen, som kørte mod Berlin. Der hørtes også snorken fra bagsædet. Det var en bus fuld af unge, der bare gerne vil vise, hvad de duede til. Humøret var højt, og alle sad med tanken om, at det nok skulle blive en suveræn tur. Tik tak tik tak, tiden kunne bare ikke gå hurtigt nok. Man sov lidt, men det var, som om vi bare aldrig ville komme derned. Men da vi nåede den 13. time, ankommer vi endelig på vores hotel. Ude fra lignede det næsten en drøm, men da vi kom indenfor vågnede jeg langsomt. Vi fik serveret en klat pastaskruer med ketchup til aftensmad, og derfor blev vi fordelt ud på de forskellige værelser. Det var et lille rum, hvor der kun stod to tredobbelte køjesenge. Men da vi gik i seng var humøret stadig højt, fordi vi kunne nemlig falde i søvn til tanken om, at vi skulle danse på Tanzschule Keller dagen efter. Da vi vågnede næste morgen, og havde fået maverne fyldt op med rundstykker, rullede vi ned mod undergrunden og videre ned mod Tanzschule Keller. På danseskolen fik vi en kæmpe oplevelse, og vi lærte to korte koreografier. Jeg blev især udfordret, da vi skulle ned på gulvet og lave et hip hop trin. Det var pænt svært, men det føles godt, når man så kan mærke at man bliver bedre og bedre til det. Danselæreren var meget begejstret, da vi viste hende vores tre koreografier, og hun ville have os til at vise det én gang til, så hun kunne filme os. Hvor er det bare en fantastisk følelse man får, når folk kan lide det man har lavet, og som man har arbejdet på de sidste par måneder. Så vi gik alle sammen ud med en rigtig dejlig følelse bagefter.
Når der var tomme huller i vores tidsplan måtte vi tage rundt i Berlin og kigge, vi skulle bare altid være hjemme til kl. 22. Så det var det resten af tirsdagen blev brugt på. Onsdag stod på byvandring. Men med vores held regnede det selvfølgelig og var rigtig koldt, så selvom vi gerne ville holde humøret højt, var det svært, når vi var plaskvåde. Vi startede med at se Checkpoint Charlie, derefter videre til Berlinermuren, så hen til Det Jødiske Monument, og så sluttede vi af med at se Brandenburger Tor, som vi alle sammen kunne se frem til at danse foran næste dag.
Torsdagens program stod på flashmob i Berlin. Det var der rigtigt mange, der havde glædet sig til. Vi tog ghettoblasteren med over skulderen og gik af sted ud i Berlin. Vi fandt et tilfældigt sted, hvor vi bredte os ud og lod som ingenting. Nogle af os stod i en kø og andre talte i mobil. Så var der en af danserne, som stillede sig op, tændte ghettoblasteren og begynde at danse. Imens der var folk som stoppede op for at kigge på, kom der efterhånden flere og flere dansere til, indtil vi til sidst stod alle 32 dansere fra Ranum Efterskole og dansede på gaden i Berlin. Når dansen var færdig, skulle vi bare gå videre, så det var ikke altid folk nåede at klappe, fordi de stod tilbage og tænkte på, hvad pokker der lige skete. Det var en vild oplevelse, og vi lavede flashmob mange forskellige steder. Men det fedeste sted var helt sikkert Brandenburger Tor. Det er et kendt sted i Berlin, så der var derfor mange mennesker, som var spredt ud over pladsen. Men da musikken begyndte, træk alle folkene op og kiggede på os. Folk begyndte at filme og tage billeder, og da dansen var slut, og vi gik hver vores vej, var der et spredt smil på alles læber. Det var en fantastisk oplevelse, som har givet os mere sammenhold og fællesskab. Den sidste aften tog musik, medie, design og dans ind og spiste pizza sammen. Dagen efter skulle vi hjem, og vi kom hjem med en oplevelse rigere. Jeg tror ikke, at der er nogle, der vil modsige mig, hvis jeg siger, at det var en meget lærerig og helt fantastisk tur. 
Skrevet af Mette Panhardt Christensen

Essay fra turen til Berlin med DANS         
Klokken er 06.00, bussen er pakket, og vi er klar til Berlin.
Det er tidlig mandag morgen, alle er trætte men også spændte på den kommende lille uges tid. Natten var fyldt med forventninger, og da der skulle pakkes om aftenen, blev det ikke til vildt mange timers søvn.
I bussen var det lyden af chips, slikposer og småsnakkende personer der fyldte. Ellers var der egentlig meget stille, da mange brugte tiden på at sove. Vi ankom efter ca. 11 timer til vores hotel, hvor vi først fik noget at spise og derefter fandt sammen med andre på værelserne. I Berlin var design, medie, musik og dans. Men vi var bare en lille del af hotellet. Jeg boede på et seksmandsværelse på tremandskøjer, så vores værelse var ikke ret stort.

Tirsdag stod vi op ved 8-9-tiden, og fik noget morgenmad. Derefter stod formiddagen på at komme hen til den danseskole vi skulle have undervisning på. Da der desværre var problemer med at finde vej, så der blev da spurgt et par mennesker om hjælp til at finde vej. Men vi fandt hen til “Tanzschule Keller” kort tid efter vi skulle have været der. På danseskole fik vi 2 timer rigtig god og sjov undervisning af en super sej danselærer. Vi lærte to korte koreografier og havde et par sjove timer.

Onsdag skulle vi på byvandring i Berlin. Vi skulle se alle seværdighederne, og startede ved Checkpoint Charlie, så Berlinmuren, Det Jødiske Monument og til sidst Brandenburger Tor. Det var rigtig fedt at se disse ting i Berlin, fordi det er de ting der kendetegner byen, så det var en spændende rundtur, men desværre var vi så uheldige at det regnede. På den tur fik vi gået en masse, som vi gjorde alle dagene. Det var ikke fordi det var vildt hårdt, man blev bare lidt træt.
Onsdag aften skulle vi ind og se The Blue Man show, ved Potsdamer Platz. Det var et rigtig fedt, og rigtig sjovt stomp show.

Torsdag var den dag jeg glædede mig mest til. Vi skulle lave flashmob rundt i Berlin. Vi startede klokken 10.00 med at gå hen til en park i nærheden af hotellet for at øve. Derefter gik vi hen til U-Bahn og lave vores første rigtige flashmob. Det var foran en bygning lige ud til et lyskryds, hvor folk sad i deres bil, og nu kiggede hen mod os. Det var en rigtig fed fornemmelse. Vi tog med U-Bahn hen til Brandenburger Tor og ventede på medieholdet, der skulle filme og tage billeder af os. Da alle var klar lavede vi flashmob foran Brandenburger Tor. Det var det fedeste ved hele turen. Der var rigtig mange mennesker på pladsen, og de kom alle sammen hen for at kigge på os. Selv de soldater og bamser der gik rundt var ikke spændende mere, alle kiggede på os. Rigtig mange filmede eller tog billeder af os. Bagefter klappede folk, og vi gik hver vores vej. Det var det bedste sted at lave flashmob.
Efter Brandenburger Tor tog vi alle rundt i Berlin og lavede nogle flash mob. Vi lavede 8 flash mob den dag. Et sted omkring “Læbestiften og Pudderdåsen” hvor vi lavede et flashmob, var der nogle andre streetperformere, der startede deres musik. Men de slukkede hurtigt igen, da der ikke var nogle tilskuere, de kiggede nemlig på os. Det var også en god fornemmelse, at vi stjal opmærksomheden fra nogle andre.
Efter en rigtig god dag, skulle vi om aftenen spise på et alternativt pizzaria, sammen med de andre hold. Det var også rigtig hyggeligt.

Fredag gik turen så hjem med en flok trætte, og oplevelsesrige mennesker, der nu trængte til efterårsferie. Hovedet fyldt med oplevelser og nye indtryk. Igen var det lyden af slik og chips der fyldte bussen, og historier fra turen man skulle dele med andre.

På danseholdet var der enighed om at vi var kommet tættere på hinanden, og havde styrket fællesskabet. Jeg tror, at det var, at vi var ude og danse sammen, og få oplevelser sammen om det, der gjorde os mere tætte. Alle havde en rigtig god tur 🙂
Skrevet af Malene Bøgild Søndergaard Jensen

Vi vil ud i verden med Ranum Efterskole
Fredag d. 6/10 2012 kl. 06:00 startede vi busserne og kørte mod Berlin, med høje forventninger og godt humør. Vi var omkring 80 unge mennesker, på 4 forskellige profilfagshold. Alle med forskellige forventninger, men med et fælles ønske om at få en uforglemmelig oplevelse.

Dansernes oplevelser
Jeg var med på danseholdet og vil derfor fortælle om, hvad vi havde af fantastiske oplevelser på turen. Efter den lange bustur på mellem 10-12 timer, var vi endelig fremme på vores hotel i Berlin. Alle var spændte, og da vi havde spist og pakket ud, havde vi resten af aftenen til at opleve nærområdet på egen hånd. Berlin er en helt fantastisk by at gå rundt i om aftenen. Der er caféer, restauranter og butikker overalt, og der er en helt speciel stemning i byen.

Anden dag i Berlin
Den Anden dag gik turen til en danseskole, der hedder ”Die Tanzschule Dieter Keller”. Der fik vi danseundervisning af en af de kvindelige danselærere, som lærte os to forskellige koreografier. Det var sjovt at se, at selvom vi talte forskellige sprog, og vi kom fra forskellige lande, så kunne vi alligevel kommunikere og forstå hinanden. Efter danseundervisningen, fik vi tid til at spise og så var det hjem til hotellet. Et par timer efter, tog vi ind til et alternativt kunsthus, der hedder Tacheles. Det havde desværre lukket, så vi tog ind på Alexander Platz, hvor vi gik hen til en alternativ kunstudstilling for gadekunst. Den bestod af en trappeopgang med graffiti og kunst fra forskellige gadekunstnere. Det var utroligt at det, som nogle vil mene er hærværk, kan blive så flot. Da vi havde været derinde, fik vi lov til at gå rundt på egen hånd indtil kl. 22:00, hvor vi skulle være hjemme på hotellet. Der var et stort marked i anledningen af Oktoberfesten og der kunne vi så ellers gå rundt og opleve Berlin om aftenen.

Tredje dag i Berlin
Den Tredje dag skulle vi på Byvandring. Vi startede ud med at se Checkpoint Charlie, dernæst Berlinmuren, Det Jødiske Monument og til sidst Brandenburger Tor. Selvom der regnede og de fleste af os var trætte. Var de fleste stadigvæk interesseret i Berlins historie, og det gav en større forståelse for, det land vi var i. Om aftenen skulle vi ind og se et Show, der hed ”Blue Man Group” og det foregik på Stage BLUEMAX Theater på Marlene-Dietrich-Platz. Vi tog med U-Bahnen derover, og idet vi nåede op på gaden nede fra undergrunden, tændtes der lys overalt. Det var helt utroligt flot. Vi gik ned af en gade, med forskellige farvet, lysende træer på begge sider, og vi gik alle sammen amok med kameraerne. Vi nåede ned til teateret, hvor vores lærer Signe, tog imod os med billetterne. Vi skulle ind og se showet sammen med musik-, medie- og billedkunstholdene.

Vi kom ind i salen og showet begyndte. Det var et helt vildt fedt show, med massere af uventede ting. Vi var vildt imponeret. Det var fedt at opleve det sammen, og man kunne virkelig mærke, at alle nød showet. Da showet var slut, tog vi tilbage på hotellet og gik i seng.

Fjerde dag i Berlin
Så blev det den store dag, som vi havde trænet op til og glædet os til hele profilfagsperioden. Det var dagen, hvor vi skulle ud og lave Flash Mob. Et Flash Mob er, hvor man er en gruppe af dansere, der lærer den samme dans og som sammen taget et hvilket som helst sted hen, hvor der er mennesker. Pludselig er der en af danserne, som begynder at danse, dernæst slutter flere og flere dansere sig til, og til sidst danser alle sammen. Der er ingen, der er klar over, at Flash Mobbet skal finde sted, så folk stopper op, undres og imponeres. Når dansen er færdig, går alle hver til sit og lader som om intet er sket.

Vi startede med at lave et ”prøve Flash Mob” i en park. Det var godt, men samtidigt lidt underligt, for der var kun omkring fem mennesker, der kiggede på. Men det var alligevel godt, lige at få det øvet igennem, og man kunne allerede dér mærke, at det ville blive godt. Efter et par Flash Mobs på nogle mindre steder, kom turen til Brandenburger Tor. Der var fyldt med mennesker, og vi var alle meget spændte. Efter at have gået lidt rundt og havde bestemt, hvem der skulle starte, gik det løs. Musikken blev sat på og de to, der skulle starte, gik i gang. Meget hurtigt gik det op for folk, hvad der skete, og der havde hurtigt samlet sig en gruppe tilskuere foran os. Mange stod og filmede og tog billeder. De var alle meget overraskede. Det var helt vildt fedt at danse. Der var en god stemning på holdet, og man kunne mærke et større fællesskab, og at vi voksede som hold. Det var en oplevelse, som jeg i hvert fald, sent vil glemme. Efter det Flash Mob, lavede vi et par stykker mere i nærområdet.

Da vi blev enige om, at vi havde danset nok, fik vi fri indtil klokken blev omkring 18:00, hvor vi igen skulle mødes på hotellet. Om aftenen skulle alle holdene spise sammen på et alternativt pizzeria. Da vi kom ind på pizzeriaet, så vi, at det var noget helt specielt. Der var tegnet og skrevet på alle væggene, og næsten alle tjenerne og køkkenfolkene, havde enten piercinger eller tatoveringer. Det viste også, hvor mange forskellige typer af mennesker, der er i en storby som Berlin. Det var rigtig godt at spise på pizzeriaet, trods den lidt lange ventetid. Det var også hyggeligt, at spise med de andre hold, da vi ellers ikke havde haft så meget med dem at gøre på turen.

Den femte dag – hjemrejsedagen                                  
På den femte, og sidste, dag i Berlin var det tid til at vende tilbage til Danmark. Vi var alle trætte, mættet af oplevelser og klar til at komme hjem. Vi tog tidligt af sted, så vi kunne komme tidligt hjem. Turen tog igen omkring 10-12 timer, og vi holdte selvfølgelig stop undervejs. Da vi kom til den dansk-tyske grænse, stoppede vi, og der var mulighed for at købe slik for de sidste euro. Hvilket vi var mange der benyttede sig af. Da vi igen kom ind i busserne, kørte vi videre og satte folk af, på de forskellige stoppesteder undervejs.     

Efter turen      
Da vi nu er kommet hjem fra Berlin, og har haft lidt tid til at tænke turen igennem, tror jeg, at langt de fleste dansere sidder med den samme følelse indeni. En følelse af at komme ud i verden, prøve at stå på egne ben. At opleve, at selvom alt ikke går som planlagt, kan det hele sagtens ende god og ikke mindst, følelsen af at have været en del af et fællesskab og at have vokset som hold.
Af Simone Vejlgaard Iversen

{igallery id=3820|cid=218|pid=1|type=category|children=0|showmenu=1|tags=|limit=0}