fbpx
 

New York 2011

Dans – New York 7. – 15. april 2011

Danseholdets rejse til New York (pdf)
Program New York 2011 (pdf)

d. 12/4 Denne New York tur har indtil videre været over alt forventning. Vi startede dagen med at se Ground Zero, hvilket vist gav os alle et indtryk af historien på det kendte sted. Det var utrolig spændende at se det, også selvom det var lidt skræmmende. Igår var vi også ude og se Frihedsgudinden, hvilket også var rigtig spændende. Heldigvis var vejret rigtig godt og med masser af sol – så vi kom alle hjem med røde næser og kinder.
Dagen i dag har stået på shopping. Det havde vi vist allesammen ventet på.  😉
Vi fik lov til selv at gå i grupper, så vi fik mulighed for at komme ind i de butikker vi netop havde lyst til. Dagen i dag er gået super godt, og været super hyggelig. Jeg tror vi alle ser frem til en ny dag imorgen med China Town og The Lion King. Mvh. Sidsel Kjær Stampe

d. 9/4 Så er vi endelig i New York! Efter en rigtig veloverstået rejse herover, hvor alt gik som planlagt, har vi nu, trods jetlag hvor både lærere og elever stod op før 6 om morgenen, veloverstået den første dag i
“The BRanum Efterskole i New York - USAig Apple”. Dagen er brugt i hjertet af New York på Manhattan i Midtown. Her oplevede vi Times Squares pulserende liv og storslåethed, New Yorks højeste bygning Empire State Building og vi fandt vores allesammens HC. Andersen i Central Park. Nu bliver der hygget, puttet og slappet af på Howard Johnsons Hotel i Queens, hvor vi som de eneste hvide turister i den grad oplever at få udvidet vores kulturelle horisont. I Queens oplever vi i den grad hvordan New York er modsætningsfuld, og hvordan det herude kan virke langt ind til spotlightsene på Broadway.Vi har allerede på vores første dag erfaret amerikanernes imødekommenhed og hjælpsomhed. Både buisnessmænd og de rapkæftede afroamerikanere i Queens byder os velkommen, som gæster i deres by. En åbenhed som vi danskere kunne lære meget af!Slutteligt er der kun tilbage at tilføje, at vi har en flok positive, engagerede, overvældede (trætte) og dejlige elever med på denne tur!

Vi glæder os til de næste par dages eventyr!
Anne, Signe og Solveig!