Adventure Sport

Adventure Sport

Tilbage til oversigten

adventure2

HVAD ER ADVENTURE SPORT

Adventure Sport er en avanceret form for ekstrem sportskonkurrence, hvor der indgår flere aktivitetsformer, hvilket stiller visse krav til elevernes alsidighed og kompetencer. Det handler om råstyrke, udholdenhed og fysisk form, men det gør ikke et godt hold alene. Der skal også strategisk tæft, god planlægning, klare rollefordelinger, overblik, sublimt samarbejde og store navigeringsevner til.

ALVERDENS DISCIPLINER

Eleverne kan i princippet blive udsat for alverdens discipliner. Eleverne vil i undervisningen få kendskab til discipliner indenfor sporten, som f.eks. terrænløb, mountainbike, kajak-kano og inliners. Desuden vil vi også arbejde med elevernes navigation. En god navigatør på et hold kan gøre hele forskellen, da et forkert rutevalg er ensbetydende med en omvej – eller i værste fald at holdet bliver tvunget hele vejen tilbage til udgangspunktet. 

FORVENTNINGEN OM DET UVENTEDE

En del af fascinationen ved Adventure Sport er forventningen om det uventede. Til et race er ruten derfor ofte ukendt for eleverne. Desuden er der i mange løb indlagt særligt udfordrende eller ualmindelige opgaver med henblik på at teste elevernes evne til at udføre risikobetonede eller mentalt krævende opgaver under stress.

REGLERNE GIVER IKKE SVED PÅ PANDEN

Nu er det heldigvis ikke alt indenfor denne sport, som man får sved på panden af. Reglerne er f.eks. relativt enkle. Alle hold starter samtidig, og det gælder om at komme igennem ruten hurtigst muligt. Hele holdet skal holde sammen undervejs og komme i mål samlet. Går én mand ned, så går hele holdet ned.

Et løb kan vare fra ca. 45 min timer op til flere timer. Uanset længden er der normalt ingen faste, indlagte pauser og eleverne må derfor selv vælge om – og i givet fald hvor længe – de har brug for hvile undervejs.

Adventure Sport holdes typisk i naturskønne omgivelser som f.eks. bjerge, skove eller i andet udfordrende terræn – ligesom vand i form af søer, hav, floder (og for den sags skyld regn) er svært at komme udenom.

EN SPORT I FREMGANG

Der er ingen tvivl om, at sporten er i fremgang både i Danmark og i mange andre lande. Det vides ikke præcis, hvor mange der i dag er aktive indenfor sporten, men et godt bud er et par hundrede hardcore udøvere i Danmark. Den danske elitegruppe er således en mindre skare, der kender hinanden godt og konkurrerer intenst om at slå hinanden på skift.

Adventure Sport findes også i former målrettet bredden.

Adventure Sport er i øvrigt begyndt at brede sig i en mere folkelig form, der tilbydes på f.eks. højskoler. Samtidig arrangeres der stadigt flere kortere løb indeholdende flere sportsgrene, men uden de lange stræk per disciplin, der kendetegner det klassiske løb.

Da det er vanskeligt at få tilstrækkelig mange hold til at stille op på de ekstremt lange stræk, arrangeres der ofte både en elitedistance og en “almindelig” distance.

AT GENNEMFØRE ER AT VINDE

Som i alle andre konkurrencer handler det naturligvis om at vinde. Men på grund af løbenes ekstreme sværhedsgrad, er det i første omgang primært et spørgsmål om at gennemføre. Af den grund ses ofte alternative ranglister, der ikke handler om slutplaceringer, men om hvor sent i løbet, holdene er udgået.

Løbenes ekstreme sværhedsgrad betyder, at det alene at gennemføre er en sejr.

For et Adventure Sport hold handler det derfor i lige så høj grad om, at man lærer noget af alle løb – noget, der kan anvendes næste gang. For pludselig en dag klapper alt, og det lykkes at gennemføre og opnå en god placering

REJSEN

Det er endnu ikke afgjort hvor holdet skal hen i første periode, men det bliver inden for EU og der er tale om Østrig, Tyskland eller Sverige

Rejseinformation

Rejsebrev 2017

Sikkerhedsinstruks Adventure

Undervisere

REC Employees Circle website v3 151636  REC Employees Circle website v3 151654  

Thomas Sloth Larsen
Idræt og fysiologi, Physical Education, Adventure, Alpinski, Fysik-kemi og Huskoordinator
tsl@ranumefterskole.dk

Steen M. Thomsen
IGCSE Combined Science, IGCSE English, Biologi, ICT, Adventure.
smt@ranumefterskole.dk

 

Vilkår og egenbetaling

Vilkår: Alle elever er forsikret ifht. farlig sport op til 500.000,- kr. ved skader, som ikke er dækket
af skolens erhvervsforsikring. Se også skolens sikkerhedsinstrukser for kajak/vand aktivitet. Det må forventes, at der vil være behov for godt udstyr: Rygsæk, støvler, skaljakke, sovepose mv. Du er meget velkommen til selv at medbringe mountainbike.
Egenbetaling: ca. 2.000,- kr.

Link til webshoppen

Link til skolens Søsikkerhedspolitik for sejlads med elever.

Find profilfaget på Facebook



da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish