fbpx
 

Boformer

Udvid dine rammer! 

Seminarhuset på Ranum Efterskole

Trivsel for den enkelte og for fællesskabet er det vigtigste i dannelsestræet. Derfor er den sociale læring, som foregår på et efterskoleophold måske det allervigtigste udbytte du får på et efterskoleophold.

Social læring er kort fortalt, at vi gennem samvær, samarbejde og interaktion med andre lærer om os selv. Udvikler et række konkrete og uundværlige sociale færdigheder.

Ranum efterskole tilbyder forskellige boformer
Vi har plads til mere end 315 elever i to huse og råder over både enkelt- og dobbeltværelser, samt lejligheder med op til 6 elever.

De forskellige boformer er målrettet forskellige udviklingsbehov og tilgodeser, at ikke alle er ens og har de samme behov. Det kan være, at du er i en personlig udvikling, hvor du har behov for at kunne trække dig tilbage i din egen hule, at du har behov for at dele dine tanker med en værelseskammerat, eller at du trives bedst i et mini-bofællesskab i jeres egen lejlighed.

Under alle boformer tager man aktivt del i de daglige pligter på skolen, såsom rengøring, madlavning og oprydning. Hvis du ikke har lært det hjemmefra – så kan du det efter endt ophold !

Sejrsmiddag for 2 personer på Ranum EfterskoleBoform på Ranum Efterskole

Vi har ikke adskilte drenge og pige gange, men et naturligt fællesskab, hvor der er plads til den enkelte. Måltiderne, hygge på værelserne og samværet i profilfagene giver venner for livet!