Kære læser

19055890 1550453768322902 4047042106918761318 o

Så er den 2. sidste uge ved at nå sin ende og lørdag d. 24 nærmer sig. Men men men inden det sker kommer outrougen, hvor der er lærerrevy, House cup, fodboldkamp mellem elever og lærere, Store Pizzaaften og den længe ventede galla. Denne uge, har dog heller ikke været stille. Vi har brugt tiden i luften til tandemspring, én af vores elever har udgivet en bog, fodboldkamp mod Haubro og så har vi haft besøg fra USA og også Udsikten fra Sverige, som endte i en “volleyballlandsholdskamp”. Og så sent som i går en solskinshistorie med et sødt galla-proprosal :)

Højt til hest med balloner og flag

Om én uge er der galla! Nogle har været ude for laaaang tid siden og har haft en gallapartner lææænge. Andre tager sig lidt bedre tid til tingene. Armer havde taget sig bedre tid, fundet hesten, koordineret med venner og gjort klar til det helt store arrangement. Han kom ridende på hest, imens en hel flok piger havde stillet sig klar med flag og balloner, så han kunne spørge om Vita ville med til galla.

Vi når højere end nogen anden

I weekenden havde vores elever mulighed for, at komme ud og springe. Ikke ud af skabet, men af en flyvemaskine. Heldigvis med faldskærm og alle kom sikkert omend hurtigt ned. Ned med en fantastisk oplevelse. Oplevelsen af 30 sekunders frit fald er mareridtsvækkende, livsopkvikkende og komfortzoneudvidende. Essensen af nuet

.

“Mit efterskoleår” af Amalie Sofie Tobar

Vores nuværende elev, Amalie Sofie, har i samarbejde med Pia Mandalis skrevet bogen "Mit efterskoleår" - det synes vi er ret sejt. Bogen er fyldt med kreative indslag og essays, og giver mulighed for, at man kan personliggøre bogen med sit eget efterskoleår. Bogen kan købes i bogforhandlere samt online og udkom d. 13. Juni.

Fodbold

Dagen for den længe ventede fodboldmatch mod lokal- og ærkerivalerne fra HU i Haubro var endelig oprunden, og eftermiddagen bød derfor på et tilløbsstykke af to blæsende og svedige fodboldkampe for hhv. drenge og piger. Drengene sejrede i overbevisende stil med 6-0, mens pigerne måtte se sig besejret med 4-0 af et yderst velfungerende pigehold fra HU, der havde et Nordjysk Mesterskab med sig i bagagen. 6-4 sammenlagt må dog siges at være særdeles godkendt og et godt resultat at varme sig på i den insisterende sommerkulde.

Volleyball kamp - Danmark - Norge/Sverige 0-2

Et stærkt nordisk “landshold” flankeret af en håndfuld kortklippede nordmænd og svenskere vandt aftenens volleylandskamp i Kærhuset med 2-0. Kampen blev en tæt og intens affære med mange gode dueller og føringer til begge sider - inden de gæstfrie værter fra REC måtte strække våben og give de glade gæster både sejr og præmie.

Utsikten

Vi har haft fint besøg fra Sverige. Erik Westling skriver: Vi är ett skandinaviskt gymnasium från Ed i Sverige. Eleverna studerar till att bli friluftsguider och nu är vi på besök på eran skola för att testa era aktiviteter. Vi kommer att vara här måndag till fredag och testa surf i klittmöller, Mtb i Fjerritslev, segling och dyk och plykk. Detta gör vi som ett utbyte, så era elever kommer till oss i oktober för att uppleva aktiviteter i den svenska naturen i faget adventure.

Visit fra USA

Vi fik en lille overraskelse, da to studerende fra vores venskabsskole The Harvey School i USA kom på visit. De to studerende var netop færdige på skolen og havde bestemt sig for at bruge lidt af deres ferie, ved at besøge os her på Ranum Efterskole. Rigtig god, omend kort, reunion - og et bevis på, hvordan venskaber i hele verden skabes på vores rejser.

Vi ser frem til næste uges spændende aktiviteter og håber på godt vejr til outrougen :) Med venlig hilsen og god weekend

Vi ønsker jer en rigtig god weekend :)

amalie   Rasmus Badstue

Amalie & Rasmus

Ranum Efterskole College

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op