Kære læser

Det er fredag, og faktisk den fjerde sidste af slagsen i dette skoleår. Om præcis tre uger er der skoleafslutning, men det er ikke noget, vi dvæler ved. Ikke endnu. Nyhedsbrevet handler om ugens aktiviteter, og som du snart finder ud af, har vi haft en del forskelligt på programmet. De mundtlige eksamener er startet (nogle har vist allerede været oppe i tysk!), vi har haft meget fornemt besøg af en IB konsulent og så har vi generelt haft en glimrende uge med masser af udeaktiviteter. 

Velkommen til og rigtig go' weekend herfra.

Stinus og Johannes

Lad os få det overstået

Der er helt sikkert en STOR del af jer, der læser nyhedsbrevet i denne uge, som er her for at se kontaktgruppebilleder. Sandsynligvis en masse elever. Måske er du én af dem? Så lad os ikke trække tiden længere. Herunder er de. Vi har hørt på gangene og på vandrørene, at kontaktgrupperne har været ekstra kreative i år, så stærkt gået og tillykke med det!

Klar til IB

Vi er efterhånden nået langt i processen om at bygge et IB World School program op på Ranum Efterskole College. Der er få skridt tilbage, inden vi kan blive certificeret, og ét af dem er besøget af en IB konsulent. Der er vi nået til nu. Det er svært at få armene ned, for de elever, der forhåbentligt i fremtiden får mulighed for at starte på IB CP i Ranum, kan se frem til to fantastiske år. En individuelt tilpasset, international, stærkt anerkendt uddannelse indenfor det maritime område, som giver adgang til universiteter, lære- og arbejdspladser i hele verden.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om IB programmet og systemet omkring, så følg linket her. 

Mundtlige eksamener

De mundtlige eksamener er godt i gang, og vi har haft en god start på perioden. Den almindelige undervisning sluttede jo i fredags, så der er "læseferie" for eleverne nu. Der er dog en masse aftenaktiviteter, som eleverne selv har kunne være med til at bestemme. For eksempel spilles der bubble football, wakeboarding mindebogsdekorering og meget mere. Det er selvfølgelig en vigtig tid for elverne, der for nogles vedkommende afslutter folkeskolen. Vi ønsker alle held og lykke - det skal nok gå!

Olympisk sejlads i absolut verdensklasse

I weekenden tog to usædvanligt dygtige sejladselever til Aarhus. Her deltog de i en træningscamp, som egentlig var med henblik på at forberede sejlerne til verdensmesterskaberne. Kapsejladsen rummede olympiske - og VM deltagere, så det var ikke overraskende en stor mundfuld for de to unge drenge, Stinus og Johannes. Ikke desto mindre fik de lov til at være med, og som de selv fortalte, så kom de ikke sidst hver gang. "Det var en helt vildt fed oplevelse, og én af gangene endte vi altså i midten af feltet som ottende sidst ud af 17," siger Stinus selv, og fortæller om, at de blev mere og mere kompetetive i løbet af dagen. Men de var altså oppe imod nogle rigtig hårde sejlere, og blev samlet sidst. Til gengæld vandt de nok den største oplevelse den dag.

Der var både 29'ere og 49'ere i konkurrenecen, og ranum-duoen deltog altså i 29'er sejlads.

Stinus og Johannes

🌎 Kender du én, der skal med på eventyret? 🗺️

Så er der stadig mulighed for at starte til sommer! Vi sætter enormt stor pris på, når ordet spredes, og opslagene deles
- vil du give en hånd med at dele opslaget?  

FB Dykning

Den kommende uge

 I næste uge fortsætter de mundtlige eksamener samtidig med, at vi har en masse gode aktiviteter - følg med på Facebook og Instagram i løbet af ugen. Derudover har vi vandsportsweekend, hvor eleverne kan se frem til at prøve wakeboarding, SUP board og en masse andre aktiviteter på vandet.

Tak fordi du læste med og rigtig god weekend

Hilsen alle os på

Ranum Efterskole College

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op