Kære læser

Togetherness Nature Carsten Ardal Neuras Namibia ps

Ugen efter at eleverne er landet fra de mange spændende kulturrejser, har været præget af jetlag, træthed og lidt influenza for en hel del elever.

Det er udmattende at rejse ud og samtidig er det fantastisk at mærke den energi og begejstring, som eleverne fortæller om deres mange oplevelser.

I denne uge har vi fokuseret på at lande og få sat rytme på efterskolelivet igen. Undervisningen og kulturfagene er godt igang igen, og en del elever valgte at se en forrygende musical på Fjerritslev Gymnasium onsdag og torsdag aften.

Onsdag fik vi også besøg af United World College (UWC) i Danmark, som fortalte eleverne om muligheden for en international IB uddannelse på et af de 13 UWC i verden, efter 1. år på STX uddannelsen. Der er mange fælles træk og værdier mellem UWC og Ranum Efterskole College, så det er attraktivt for flere af vores elever at få dette tilbud.

Tusind tak for besøget, AFS

NB AFS afsked 1

NB AFS afsked 2

Tirsdag tog vi officielt afsked med vores januar-gæster fra AFS. Vi har haft besøg af 5 unge mennesker fra Malaysia og 2 fra Costa Rica denne gang. De har været glade for opholdet på skolen, hvor der har været et begivenhedsrigt program. De har haft en kortere periode med undervisning, været på værtsfamiliebesøg, haft ekskursioner til Skagen, Lindholm Høje og Rold Skov samt været på Europa-tur, hvor de har besøgt Prag, Budapest, Bratislava og Wien. Vi har nydt deres besøg, hvor de har været udadvendte og har deltaget i alle aspekter af skolens liv.

United World Colleges

I onsdag var der et vigtigt arrangement for de elever, der drømmer om at studere i udlandet. United World Colleges besøgte skolen.

United World Colleges (UWC) er en samling af 17 internationale kostgymnasier, hver især med elever fra hele verden. Skolerne er placeret rundt på kloden lige fra Costa Rica og Canada til Swaziland og Hong Kong. Idéen er, at man samler gymnasieelever fra vidt forskellige baggrunde og lader dem lære af hinanden både fagligt og socialt igennem et 2-årigt ophold. Uddannelsen, der tilbydes på skolerne, er en IB (International Baccalaureate) - for danske gymnasieelever svarer den til 2. og 3.g, og den er adgangsgivende til danske og udenlandske universiteter på lige fod med en dansk studentereksamen. Hvis man som dansker har mod på at komme ud i verden og gå i gymnasiet, kan man søge når man går i 1.g eller tilsvarende (eller evt. 2.g). Der uddeles stipendier af UWC Danmark, hvilket betyder at ansøgerens økonomiske baggrund ikke har betydning for dennes chancer for at blive optaget på UWC. 

PVA Competition - P2

22281788 10155789243904592 7528429132364377207 n PS 

Det er altid nærmest en oplevelse i sig selv at se, hvordan rejserne udspiller sig fra elevernes perspektiv. Det muliggør vi med vores Photo, Video & Article Competition.

Vi gør det igen! Foto, video og artikelkonkurrencen er i fuld gang, og vi har allerede fået mange gode bud. Der er pengepræmier og et splinternyt GoPro kamera i puljen, så derfor skal man også gøre sig umage. Alt om konkurrencen findes på Facebookgruppen. Her kan du i øvrigt også snart finde alle deltagernes bud på billeder, videoer og artikler. 

Vi udforsker verden

Som du måske allerede har opfanget, så kom vi hjem i sidste weekend fra vores rejser rundt omkring i hele verden. 17 forskellige steder fordelt på kontinenterne rent faktisk. Alle kulturfagsrejserne har en Facebookside, hvor der er delt billeder og videoer. Der er masser af spændende opslag at gå på opdagelse i. VI har samlet det hele til dig på www.udforskverden.dk. Her kan du få et unikt indblik go overblik over rejserne og elevernes oplevelser.

Skærmbillede 2018 02 02 kl. 16.43.26 ps

Den kommende uge

I den kommende uge er der fokus på efterbehandling af kulturrejserne og klargøring til familiedag søndag den 11.2.
I løbet af ugen er der Kontaktgruppedag tirsdag eftermiddag, hvor vi gør status på det første halvår og i en samtale med hver enkelt elev ser frem mod det sidste ½ år.
Torsdag eftermiddag kommer tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kam og holder et foredrag med titlen "Når verden flytter sig".

Foredraget tager udgangspunkt i flygtninge og migrationskrisen i Europa og forsøger at tegne et billede af flygtningenes situation og hvor denne udvikling fører hen. Går det over – eller bliver udfordringen større? Foredraget er en del af vores særlige fokus på FN´s 17 Verdens mål.

I dag spiller eleverne med i et stort indefoldboldstævne i Løgstør og i weekenden skal der lades op til en ny uge, sorteres billeder fra rejsen og redigeres film til den store fotokonkurrence.

Vi ønsker alle en rigtig god weekend

Hilsen alle os på

Ranum Efterskole College

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op