Kære læser

IMG 3920 nyhedsbrev

Velkommen til det aller første nyhedsbrev i 2018. Vi håber, at I alle har haft en dejlig jul og kom godt ind i det nye år.

I denne uge er vi stille og roligt kommet tilbage på skolen efter en dejlig juleferie. Årets første uge har været kort men god, og vi har brugt den på at komme i gang og ind i efterskolerytmen igen. På gangene, værelserne og i salene har man i løbet af ugen kunne høre historier om juleferie og nytårsfester. Det er dejligt at se, hvordan gensynsglæden spreder sig blandt elever.

Det, og meget andet, kan du læse mere om her i årets første nyhedsbrev.

God læselyst og god weekend.

Efterskolernes Aften

Onsdag d. 10. januar er en af årets største dage for os på skolen. Her kan man komme og opleve fællesskabet, snakke med lærere, få en rundvisning på skolen, se rejsefilm i biografen (der serveres selvfølgelig popcorn) og meget meget mere til Efterskolernes Aften. Arrangementet starter kl. 18 og slutter kl. 21. Klik på billedet herunder og find al den information, du skal bruge.

Der er noget at opleve for alle, så vi håber selvfølgelig på at se jer alle sammen!

 oplev ranum efterskolernes aften

Om lidt rejser vi

Allerede fredag i næste uge rejser de første hold afsted på kulturfagsrejserne. Det er en milepæl i efterskoletilværelsen her på Ranum Efterskole College. Eleverne har dygtiggjort sig og forberedt sig på de mange spændende oplevelser, der ligger foran dem. Vi glæder os enormt meget til at sende dem afsted, og du kan selvfølgelig følge med på Facebook, hvor vi løbende opdaterer fra rejserne.

Nye AFS'ere

Sædvanen tro får vi deltagere på AFS-månedsprogrammet i januar. Denne gang er det 7 stk. - 5 fra Malaysia og 2 fra Costa Rica. De skal deltage i undervisning næste uge og skal med på Europarejsen. Allerede i morgen skal de på værtsfamiliebesøg. 
Nye afsere nb 

Morgensamling i det nye år

Fredag havde vi en hyggelig morgensamling med fantastisk stemning. Du kan se en række billeder der fra herunder.

Anden morgensamling efter nytår.

Den kommende uge

Vi ser frem mod en uge, hvor vi skal have styr på de sidste detaljer inden vi rejser ud i verden. Og så er der selvfølgelig Efterskolernes Aften på onsdag, hvor vi håber at se en masse af jer, der følger med her i nyhedsbrevet. 

Vi ønsker alle en rigtig god weekend.

Hilsen alle os på

Ranum Efterskole College

 

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op