Tag på efterskole i 9. klasse og få en spændende hverdag

Et år på efterskole i 9. klasse kan give dig et væld af oplevelser, du aldrig glemmer og venner for livet. Her på Ranum Efterskole i Nordjylland er vi en fri og uafhængig, moderne efterskole, hvor vi lægger vægt på at forme skoleåret og indholdet i samspil med elever og ansatte. Vores efterskoles 9. klasse byder på et spændende, afvekslende skoleskema med niveauinddelt undervisning. Samtidig har vi sørget for at skabe plads til profilfag, valgfag og klubber, så du kan lave lige det, du synes er sjovt.

Her på siden kan du læse mere om:

Var det noget for dig at komme på efterskole i 9. klasse og få en masse fede oplevelser? Så kan du tilmelde dig en rundvisning på skolen her via hjemmesiden. Vi holder også åbent hus, som du bare skal huske at tilmelde dig i god tid, for der bliver oftest fyldt. Hvis du eller dine forældre har spørgsmål, kan i altid sende en mail til info@ranumefterskole.dk eller ringe på 96 66 44 00.

Se mere her

Tag på efterskole i 9. klasse og få optimal undervisning

Sidder du nogen gange og keder dig i timerne i din nuværende klasse? Eller er det af og til for svært, så du føler dig usikker? Det kan du komme ud over her på vores efterskole i 9. klasse. Ikke alene er det et frisk pust med nye lærere og klassekammerater – du får også undervisning, som passer til dig. Med vores niveauinddelte undervisning undgår vi, at det er enten er for svært eller for lidt udfordrende for den enkelte elev.

I vores holdinddeling tager vi hensyn til det niveau og de interesser, du har valgt på forhånd. Vi har samtaler og laver derudover nogle prøver i introperioden, så vi er sikre på at kunne lave den bedst mulige inddeling i forhold til dit faglige niveau og individuelle interesser mm. Der kan eventuelt være mulighed for specialundervisning, hvis der bliver lavet en aftale med skolen på forhånd. Desuden tilbyder vi dansk som 2. sprog, hvis du har behov for det.

Efterskole med 10. og 9. klasse, der byder på sport og spændende rejser

Vil du på efterskole i 9. klasse, og elsker du sport og at rejse? Her på Ranum Efterskole er idræt en naturlig del af hverdagen. Hver morgen løber eller går vi en tur, og vi dyrker i alt ca. fire timers sport ugentlig, mens der hver aften er klubtilbud i sport. Du kan vælge klubfaget idræt, gymnastik og sport. Her kan du fx spille håndbold i en stor hal, træne springgymnastik i en hal med Airtrack eller folde dig ud i dansesalen. Vi bruger også svømmehallen i Rønbjerg og vores egen boldbane ved skolen.

Som elev her på Ranum Efterskole i 9. klasse eller 10., får du rejseoplevelser for alle pengene. Vi rejser 3-4 uger af skoleåret til hele verden og åbner øjnene for, at verden er større end den lille verden herhjemme. Du bliver rustet til vores internationale og globaliserede verden. Vi arrangerer mindst tre ekspeditioner af ca. 5-12 dage hvert skoleår. Vinterrejsen til Norge og Europarejsen i 2. periode er allerede inkluderet i skolepengene, mens der på de øvrige ekspeditioner til dels har egenbetaling.

Tilmeld dig Ranum Efterskoles 9. klasse

Er du klar til at tage 9. klasse på vores efterskole? Du kan downloade en tilmeldingsseddel her på hjemmesiden, men vi tilbyder naturligvis også en rundvisning. Din tilmelding er ikke endelig, før du er blevet vist rundt på skolen samt, når indmeldelsesgebyret er indbetalt.

Læs mere her