Bliv medlem af Ranum Efterskoles skolekreds
- kontakt skolen på tlf. 96 66 44 00 eller mail:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vi er en fri og uafhængig efterskole, som ikke er knyttet til et bestemt politisk eller religiøst grundlag.
Vi bygger på det værdigrundlag, som er beskrevet i skolens vedtægter, og som sådan er fundamentet for Ranum Efterskole.
Hvis du kan støtte op omkring dette og loyalt er interesseret i at udbrede kendskabet til Ranum Efterskole, så vil vi gerne opfordre dig til at blive medlem af Ranum Efterskoles skolekreds.
RE´s værdigrundlag sætter det enkelte individ i centrum i sit eget liv og i respekt for det store fællesskab. I værdigrundlaget pointeres, hvor vigtigt det er, at vi som individer forstår at udvikle os i en global verden med ansvar over for andres og egen udvikling. Samt at vi lærer at sætte os mål og træffe de valg som kan føre os til målet. At vi oplever, at der er mening med det vi foretager os og at vi kan bidrage til at andre også for et godt liv.
På RE tager vi dette værdifokus meget seriøst og har i hverdagen givet de unge og de ansatte mulighed for at være med til at forme indholdet i efterskoleåret i en udstrækning, hvor den enkelte kan komme med forslag til nye profilfag og være med til at sætte mål i hverdagen.
Vi gennemfører 2-3 gange årligt en demokratisk valgproces, således at den enkeltes ideer og mål sættes i spil i det store fællesskab, og der dannes konkrete praksisfællesskaber omkring bestemte mål og interesser. På den måde sikrer vi, at vi er en skole i tiden og med tiden og udvikler os i et dialogisk samspil med de unge og med hinanden som kollegaer, bestyrelse og skolekreds.
Medlemskab af skolekredsen sker ved henvendelse til forstander Olav Storm eller bestyrelsesformand Jens Olfert Andreasen. Kontakt på tlf. 96 66 44 00.
Medlemskabet koster 150,- kr. årligt og opkræves efter bestyrelsens godkendelse af medlemskabet.
Bilag:
2011
- Årsregnskab 2011 Ranum Efterskole (pdf)
- Revisionsprotokol - kostskoler 2011 (pdf)
- Revisionsaftale 2011 (pdf)
2010
- Årsregnskab 2010 Ranum Efterskole (pdf)
- Revisionsprotokol Ranum Efterskole 2010 (pdf)
- Regnskabshæfte til Generalforsamling 2011 Ranum Efterskole (pdf)